+45 / 56 65 79 68 info@ckj-steel.com View site in English View site in English

Nyheder

Du er her

Køb af C.H. Rustfri

Indutrade har underskrevet en aftale om at erhverve samtlige aktier i det danske selskab C.H. Rustfri Danmark ApS og det norske selskab C.H. Rustfri Norge AS, med et samlet årligt salg på ca. DKK 40 mio.

C.H. Rustfri har specialiseret sig i proces- og montageinstallationer af rør, procesudstyr og beholdere, primært til den nordiske fødevare- og drikkevareindustri. Virksomheden assisterer kunder fra design- og ingeniørfasen i planlægningen af et optimeret produktionsanlæg til installation og montage på stedet. Dette omfatter salg af materialer og udstyr, der anvendes i fremstillingsprocessen.

C.H. Rustfri blev grundlagt i 2007 og har 36 ansatte. Som en tilføjelse til CKJ Steel vil selskabernes kombinerede styrke give vækstmuligheder og diversificere slutmarkederne og den geografiske tilstedeværelse af den samlede enhed. CKJ Steel, opkøbt af Indutrade i 2021, er en markedsledende ingeniør- og produktionsvirksomhed, der tilbyder procesudstyr samt ingeniørydelser til den danske farmaceutiske og bioteknologiske industri.

Lukningen fandt sted den 8. maj og C.H. Rustfri vil indgå i Indutrades forretningsområde Life Science. Købet er Indutrades niende i 2024 og forventes at have en marginal positiv indflydelse på Indutrades indtjening.


Skiftedag i CKJ STEEL A/S

CEO og grundlægger Carsten K Jensen har per 1 maj 2024 valgt at give stafetten videre, men fortsætter som medarbejdende bestyrelsesformand i CKJ STEEL A/S.

Samtidigt overtager CTO Lars Mølau jobbet som ny CEO i spidsen for CKJ STEEL A/S.


Vi kigger nøje efter

Med uddannelse i avanceret teknologisk udstyr til visuel kontrol er CKJ Steel nu certificeret efter EN ISO 9712/Nordtest standarden.

Vores kunder har krav på det bedste, intet mindre. Derfor arbejder vi løbende med initiativer, der kan sikre stabil høj kvalitet i vores leverancer.

Et område vi netop er opgraderet på er ”Non Destructive Test” (NDT), hvor vi har uddannet en række medarbejdere i samarbejde med Force Technology om at blive certificeret i anvendelsen af bl.a. video-endoskopisk udstyr.

Med den nye certificering har vi ibrugtaget en af de mest avancerede teknologiske muligheder indenfor visuel inspektion. Og samtidig har vi udvidet vores egenkontrol processer, så vi kan levere vores kvalitetsløfte ”testet-dokumenteret-godkendt”.


CKJ Steel er ISO 9001-certificeret

Omfattende systemer til kvalitetssikring giver international certificering

Knivskarpt fokus på kvaliteten i alle led af vores arbejde er en del af CKJ Steels DNA. Vores kunder har krav på det bedste - hver gang - og smutveje eller nemme løsninger eksisterer ikke i vores verden.

Administrerende direktør Carsten K. Jensen siger:

"Vi har gennem alle årene haft omfattende systemer og procedurer på plads for at sikre en konstant høj kvalitet af vores arbejde. For at sikre fortsat udvikling og kontinuitet i vores kvalitet har vi nu taget det næste skridt og ladet hele vores kvalitetssystem gennemgå af uvildige eksperter."

"Resultatet er, at CKJ Steel nu er certificeret efter den internationale standard for kvalitetssikring, ISO 9001. Det har været en omfattende proces, og jeg er stolt af holdets indsats. Jeg er selvfølgelig også stolt af, at vi er kommet i godt selskab med virksomheder over hele verden, som sætter en ære i at arbejde efter de højeste kvalitetsstandarder."



Vil du høre hvordan CKJ Steels ISO certificering gør en forskel for din virksomhed? Kontakt Lars Mølau på 56 65 79 68.
Nyt anlæg til dokumenteret dekontaminering

Unik flow-vogn med computerstyring sikrer dokumentationen

Fuld dokumentation er alfa og omega i vores arbejde, også når det gælder "rengøring" af tanke og rørsystemer. Derfor har CKJ Steel udviklet en unik flow-vogn til passivering, dekontaminering og nulstilling.

Hjernen i det mobile anlæg er en avanceret computerstyring, og resultatet er nøjagtig og detaljeret kontrol over flow og temperatur gennem hele processen.

Både flow og temperatur bliver fuldt dokumenteret ned til mindste detalje - vel at mærke i form af en computergenereret udskrift. Det giver kunden vished for, at den ønskede proces er udført i fuld overensstemmelse med de myndighedskrav, anlægget skal leve op til.

Med andre ord: Minimal risiko for menneskelige fejl, og farvel til gætterier om cirka temperatur og omtrentligt flow, som manuelle processer normalt bærer præg af.

At flow-vognen er mobil gør, at CKJ Steel også tilbyder fuldt dokumenteret passivering, dekontaminering og nulstilling on-site hos vores kunder. Allerede nu er behovet så stort, at vi har bygget en flow-vogn mere.

CKJ Steel har indgivet patentansøgning på flow-vognen.



Vil du høre hvad CKJ Steels unikke flow-vogn kan gøre for jeres virksomhed? Kontakt Lars Mølau på 56 65 79 68.