+45 / 56 65 79 68 info@ckj-steel.com View site in English View site in English

Kvalitet

Du er her

Kvalitet er ikke blot noget, vi taler om hos CKJ Steel. Kvalitet er i vores DNA, og det har det været siden CKJ Steel blev etableret i 1993.

Kun når vi konsekvent leverer den højeste kvalitet i alle aspekter af vores arbejde fortjener vi at have de langvarige kunderelationer, som er fundamentet for CKJ Steel.

Derfor har vi omfattende systemer og procedurer på plads til at sikre kvaliteten af vores arbejde.

CKJ Steel er ISO 9001-certificeret og arbejder i fuld overensstemmelse med alle øvrige gældende normer og standarder som fx GMP (Good Manufacturing Practice) og PED-EN 13445 (norm for trykbærende tanke og rørsystemer).

CKJ Steel er desuden certificeret til CE-mærkning af stålkonstruktioner (også kendt som EN1090-1).

Vi arbejder 100 procent fokuseret med styring og sikring af kvaliteten. Det arbejde begynder allerede, når vi taler med en kunde om behov og krav til en ny løsning. Og arbejdet er først afsluttet, når anlægget står færdigt hos kunden - testet, dokumenteret, godkendt.


Sådan arbejder vi:
Først udarbejder vi en konkret specifikation af opgaven, inklusive materialekrav, sammen med kunden
Specifikationen munder ud i to dokumenter: 1) en detaljeret leverandør-/kvalitetsmanual, som vi bruger internt i CKJ Steel og 2) en specifikation af vores krav til materialekvaliteten, som vi sender til vores leverandører
Når materialerne bliver leveret til CKJ Steel, bliver alt kontrolleret i henhold til de to dokumenter. Nye vareleverancer er fysisk adskilt fra vores produktionshaller, så materialerne ikke ved en fejl bliver brugt, før de er godkendt
Hvis kvaliteten af materialerne ikke lever op til vores krav, bliver leverancen sendt tilbage til leverandøren. Er kvaliteten derimod i orden, varemodtager vi leverancen og frigiver materialerne til vores produktion
Undervejs i produktionen gennemfører vi løbende kontrol af vores eget arbejde i form af NDT (Non Destructive Testing), fx med røntgen- eller videoundersøgelser
Herefter udfører vi FAT (Factory Acceptance Test) af anlægget og udarbejder detaljeret dokumentation af testresultaterne
Næste skridt er at montere anlægget on-site hos kunden og udføre endnu en test: SAT (Site Acceptance Test). Igen udarbejder vi detaljeret dokumentation
Kunden kan nu sende den omfattende dokumentation til myndighederne og opnå de relevante godkendelser, fx hos FDA (U.S. Food and Drug Administration)
Det fuldt dokumenterede og godkendte anlæg er nu klar til at blive sat i drift og indgå i kundens daglige produktion

Kontakt os på telefon 56 65 79 68 og hør om fordelene ved et samarbejde med CKJ Steel